Sådan arbejder vi
Her kan du læse lidt om processen, fra den første idé til en video, og til det færdige resultat ligger klart. Der sker nemlig meget "behind the scenes", som gi'r det gode resultat
Idéen bliver til, og vi
brainstormer om muligheder
Inden vi begynder vores arbejde, snakker vi sammen om, hvad der skal kommunikeres, hvordan budskabet skal modtages og hvem målgruppen er.
Ud fra det kommer vi med et bud på, hvordan det kan visualiseres, på optagelsesstil, type af materiale, lokation osv. Sammen når vi til enighed om konceptet - og du får et uforpligtende tilbud.
Dato for optagelse fastsættes, og vi går i gang! Du er med i hele processen - og det er både sjovt og lærerigt undervejs.
Så skal der optages
Ingen hokus pokus! Vi møder op som aftalt, og optager alt det nødvendige materiale, fyldbilleder osv.
Vi benytter - afhængigt af opgaven - forskellige former for kameraudstyr, heriblandt også drone til flotte luftoptagelser, hvis lokationen og vejret passer til det.
Vi har alt udstyr med; kamera, mikrofoner, lys osv. - og vi tager os af alt det tekniske på dagen.
Magien opstår
i post-production
Det er, når det hele redigeres sammen, at magien opstår, og materialet kommer til live.
Den færdige video farvebehandles (color grading), der sættes musik til, måske speak og undertekster. Og hvis det gavner budskabet, også forskellige grafiske effekter.
De oprindelige råklip får et helt nyt udtryk, når de sættes sammen til det færdige resultat.
Du kommer med på review, og kan kommentere på resultatet online, og så justeres det hele, baseret på feedbacken, så vi kommer i mål med et flot resultat, der er klar til brug.
Den færdige video
leveres til download
Den færdige video leverer vi online, hvor den kan downloades i forskellige opløsninger, afhængigt af hvor den skal anvendes.
Nemmere bliver det ikke - og du kan altid vende retur og downloade den igen senere, hvis du får brug for det.